Odsherred kommune

Nu kan vi se pointen

I starten var personalet på Plejecentret Præstevænget i Nykøbing skeptisk over for endnu en forandringsproces, men kan nu se nytteværdien af projekt ”Mere vækst og værdi”.

Plejecentret Præstevænget, Nykøbing, torsdag den 13. januar 2012
Interview med pædagog Pia Sørensen
På et møde om formiddagen kl.10-13 blev procesmodellen gennemgået for plejepersonalet i dagvagt, 8 personaler i alt ved René Pedersen, Moestrup & Partnere, Holbæk. Den planlagte seance fra kl. 13-17 var aflyst.
Plejecentrets personale fremlagde deres eget projekt, ”Observation og problemer omkring beboerne”, som er en måde at arbejde med borgerne på i forløb af 14 dage. Her skal de forskellige personale- og fagpersoners iagttagelser registreres og drøftes med henblik på at optimere indsatsen og dermed livskvaliteten for borgeren. Projektet skal evalueres efter 14 dage, men kan ifølge Pia Sørensen godt gå hen og blive en fremtidig samarbejdsmodel.
- I forvejen registrerer og iagttager vi naturligvis patientens adfærd i det daglige, men det har ikke hidtil været sat i et system, og jeg tror det vil være godt at få fokus på emnet og sætte mere ind med opfølgning over for eksempelvis en meget udadreagerende borger. Med projektet vil alle kunne komme med egne input, det vil give en motivation for at komme med sine betragtninger, for alle får en feedback og alle står lige i forhold til iagttagelser og udsagn.

Timing var dårlig
- Der var en temmelig negativ stemning over for projektet i starten for to år siden. Mange havde svært ved at forstå de ord, der blev anvendt. Projektet kom efter afskedigelsesrunder og andre projekter, og folk var generelt blevet skeptiske og trætte af hele tiden at skulle stille om. Derudover blev det heller ikke lanceret særlig attraktivt og folk følte, at det var noget, de skulle og som blev trukket ned over hovedet på dem. Tidspunkt for lancering var ikke den bedste. Efterfølgende er stort set alle blevet positive og haft indstillingen, at vi må tage det gode, som er i projektet, og bruge det bedst muligt.

- Det at blive bragt sammen på tværs af plejecentre har givet meget. Det har nedbrudt de myter og fordomme, der har været om hinanden. Vi har fundet ud af, at græsset ikke er grønnere hos naboen, og vi er blevet meget klogere på hinanden og er kommet tættere på hinanden også i eget plejecenter, siger Pia Sørensen.

Rotation og coach
På Præstevænget havde alle medarbejdere forud for projekt ”Mere vækst og værdi” gennemgået et forløb med en coach, hvor de lærte om egne styrker og svagheder og om, hvordan man skal kommunikere forskelligt. Samtidig er med lederskifte i december 2010 indført en toårig rotationsordning, hvor alle medarbejdere i løbet af et arbejdsår kommer rundt i hele huset til alle borgerne og dermed også samarbejder med alle øvrige kolleger, hvor der før var forskellige grupper på de forskellige etager i det treetagers plejecenter. Medarbejderne fører en døgnrytmejournal for alle borgerne.

- Det at vi har brugt mange ressourcer på omstilling og på noget nyt samtidig med, at vi er blevet skåret ind til benet i flere omgang, det har da trukket tænder ud, forrige år blev vi beskåret med ti ansatte, sidste år også og nu med yderligere to, så vi har hele tiden haft en stående udfordring om, hvordan vi yder den samme service til den samme gruppe borgere men med færre ansatte. Alligevel har vi set en pointe i projektet og vil nu afprøve procesmodellen med ”udfordring, fakta, muligheder, handleplaner, evaluering”, så vi får givet feedback og får problemerne formuleret og frem i lyset. Selve procesmodellen er jo ikke ny viden, men det bliver godt at afprøve at få set udfordringerne med forskellige øjne, siger Pia Sørensen.

Plejepersonale innoverer startpakke og hjemmebesøg

Dagvagterne på Plejecentret Asnæshvile bruger procesmodellen i forankringen af ”Mere vækst og værdi” til at finde bedre måder at tage imod nye beboere på.

En startpakke til alle ældre på et plejecenter indeholdende tilstrækkeligt med linned, beklædning, viskestykker og vaskeklude, opvaskebørste og andre af de fornødenheder og nødvendigheder. Og genindførelse af hjemmebesøg hos den ældre og kommende beboer inden indflytning. To helt konkrete forslag, som personalet på plejecenteret Asnæshvile aktuelt drøfter i en form for medarbejderdreven innovation i forankringsfasen af projekt ”Mere vækst og værdi”.
- Det kan være, at selvom vi bruger to timer på et hjemmebesøg hos en kommende beboer inden indflytningen, så kan vi måske spare syv andre timer en anden dag, siger dagcentermedarbejder Dorthe, som er en af de seks dagvagter foruden centerleder Pernille Sandgaard Hansen, som denne tirsdag den 17. januar 2012 er i gang med forankringen af ”Mere vækst og værdi” i et mødelokale i kælderen på Plejecentret Asnæshvile i Asnæs. Fra konsulentfirmaet Moestrup & Partnere i Holbæk er det partner René Pedersen, som leder den tre timer lange seance, som fortsætter om eftermiddagen for øvrige af de 30 medarbejdere og handler om at lære at bruge ”procesmodellen” med ”udfordring, fakta, muligheder, handleplaner, evaluering” som fremtidigt løsningsredskab.
”Modtagelse af beboeren” er overskriften på det projekt, dagvagterne vil afprøve med procesmodellen.
- Vi varetager plejedelen, men oplever, at mange pårørende og beboere gerne vil vide noget om økonomi og indskud. Det bliver nemmere, når VAB overtager udlejningen, og det ikke er kommunen. For det er de pårørende selv, der skal tage kontakt til udlejeren, indleder Pernille Sandgaard Hansen en af udfordringerne. Hun nævner, at kvalitetsstandarden er faldet, og at nogle borgere falder igennem, måske fordi de ikke har nogen pårørende eller værge til at tage vare på deres interesser, og det er heller ikke altid nemt at få fat i de pårørende. Nogle beboere og pårørende forventer også, at personalet på plejecentret står for en mægling mellem den ældre og dennes pårørende, hvis der er konflikter i familien eller manglende dialog. Nogle ældre har en besøgsven, andre en gammel nabo og atter andre en advokat, som varetager beboernes økonomiske og juridiske interesser.

De syv kvinder om bordet kan hurtigt blive enige om drømmescenariet: det skal være, at den ældre beboer har en datter, som kun bor 2 km væk og som gerne vil hjælpe sin mor eller far.
En anden udfordring eller nærmere et fakta er, at det enkelte plejecenter ingen indflydelse har på, hvor den ældre skal flytte ind. Visitationen visiterer den ældre til en plejehjemsplads, og så bliver der tilbudt en plads det sted, hvor der er plads, og som noget nyt skal alle plejecentre også rumme de demente borgere, som således ikke har særligt skærmede afsnit eller afdelinger på enkelte plejecentre, med undtagelse af Bakkely ved Bakkegården i Hørve.
Personalet oplister de muligheder, der er for at gøre indflytning af en beboer mere smidig og optimal. Personalet kunne godt tænke sig at kende beboernes livshistorie og behovet for hjælp eller visitering af hjælp, få flere fakta om borgeren så som senge- og spisetider, vaner og døgnrytme i det hele taget. Retningslinjer omkring indflytningen, et indflytningsskema, som personalet kan afkrydse og tjekke af på og en brochure med oplysninger om plejecentret, som kan udsendes sammen med brevet om tildeling af en plejehjemsplads er ønsket. Et emne som boligsikring vil mange beboere gerne vide mere om, i særdeleshed i relation til det kommende nye plejecenter og plejeboligerne her, som bliver væsentligt dyrere for mange ældre, men her bliver taget hånd om særlig information til de berørte beboere. Information om personalets arbejdsmiljø og herigennem oplysning om, hvorfor man som indflytter på et plejecenter ikke kan have al sit bohave med, fordi der skal være plads til personalet og rummene som regel er mindre end hjemmet, står også på ønskelisten.

Når en ny beboer skal flytte ind får personalet på plejecentret en besked, en såkaldt advis, fra Visitation og Hjælpemidler, og plejegruppen, som i langt de fleste tilfælde har plejet den kommende beboer i eget hjem, giver personalet nærmere besked. En journal følger alle plejekrævende borgere, og heraf fremgår også eventuelt behov for hjælpemidler, ofte er denne del dog ikke altid udfyldt eller opdateret. Plejecentrets personale følger i dag først op med en samtale med beboeren dagen eller et par dage efter indflytningen, men det kunne være langt mere hensigtsmæssig, hvis mange ting var forklaret og afklaret forinden indflytningen. En forventningsafstemning kunne man også kalde det, så borgeren har fået forklaret, at eksempelvis det at få tildelt rengøring kan indebære, at det kun er 30 minutter og hver tredje uge, og at et bad kan være en ugentlig foreteelse. Information til den ældre om, at tøjvask som udgangspunkt kun er en gang om ugen, og at man derfor skal have rigeligt og holdbart tøj med til en uges forbrug og gerne tøj, der kan tåle både kogevask og tørretumbler… For der er set eksempler på ældre, som når de flytter ind kun råder over to par bukser og tre håndklæder…

- Måske vi kan få Ikea til at lave en sådan startpakke, udbryder konsulenten René Pedersen, mens medarbejderne er mere interesseret i at få de forretningsdrivende i Asnæs Centret med på ideen og til at måske give 20 % rabat ved en sådan ”indflytter- eller startpakke”. Og dagcentermedarbejderen tænker videre over, at hun både kan aktivere beboere med en gåtur ned i Centret for at hente startpakkerne eller involvere flere af de mange frivillige, centret har og som hellere end gerne vil hjælpe og træde til. Men som personalet i den travle dagligdag mange gange glemmer findes…

- Netop i frikommuneforsøget skal vi jo have udvidet frivillighedskonceptet og i højere grad indtænke de frivillige til de opgaver, vi ikke står for. I dag benytter vi eksempelvis de frivillige i vågetjenesten, hvis vi har en døende, påpeger centerleder Pernille Sandgaard Hansen.
- Ja, det handler om, hvordan vi kommer borgeren i møde, går snakken videre denne formiddag i den meget konkrete dialog med eksempler og fakta fra den praktiske hverdag på Asnæshvile.

Masser af god
service hos borgerne

Men hjælpemiddeldepotet på Vangen i Nykøbing har en del andre udfordringer: pladsmangel, manglende lagerstyring og dermed vanskelig budgetlægning og en utilfredsstillende logistik og rengøringsfunktion.

Der kunne være et langt bedre flow og dermed højere effektivitet og bedre økonomi på Odsherred Kommunes hjælpemiddeldepotet for hjemmeplejen på Vangen i Nykøbing. Det har medarbejderne vist længe, men rammerne og mulighederne for forbedring har indtil nu været ret begrænset. I år har Social- og Sundhedsudvalget bevilget halvanden million kroner til opførelse af en ny vaskehal til rengøring og sterilisering af madrasser, kørestole og de mange andre hjælpemidler. Rengøringsfunktionen, som i dag foregår under ikke-optimale og ikke-tilfredsstillende vilkår, er en væsentlig barriere for en mere optimal depotfunktion i kommunen, fordi den er en flaskehals og kan give ventetid på levering af hjælpemidler hos borgeren.
Medarbejderne i depotet var torsdag den 19. januar 2012 til møde i projektforløbet ”Mere vækst og værdi”, denne gang om forankring af projektet og med introduktion af ”procesmodellen”, som hele fagcentret Visitation og Hjælpemidler har besluttet at anvende fremover i problemløsningen.

Efter skabelonen med ”udfordring, fakta, muligheder, handleplaner, evaluering” beskrives et konkret problem.

Den manglende lagerstyring er det emne, man først vil tage hul på og denne formiddag bruger til gennemgangen, selvom håndtering af urene hjælpemidler, fordeling af arbejdsopgaver i depotet og de fysiske rammer/pladsmanglen kan trænge sig på.

- Jeg synes, det har været et godt forløb, som har lært os meget om samarbejde og om, at man kan spørge andre steder i eller uden for huset, hvis man er låst fast i en situation, siger depotmedarbejder Bjarne Petersen.
Finn Olsen, som har været med siden depotets oprettelse ved kommunesammenlægningen i 2007, kunne godt ønske sig, at de forudgående kursusforløb ligesom denne dag havde været forbeholdt depotet alene, for mange gange har medarbejderne været ene repræsentant fra depotet på kurser med andre medarbejdere i hjemmeplejen.

- Men de problemer omkring manglende registrering på lageret har vi haft siden starten, og jeg har derfor længe efterlyst, at vi kan få det forbedret, siger Finn Olsen.
Afdelingsleder Tove Christensen kan fortælle, at budgettet for depotet gennem alle årene har været sprængt og formentlig også bliver det i år. Men det skyldes netop den manglende lagerstyring, som dels kunne give et klart overblik over beholdningen af hjælpemidler og et større flow i håndteringen af dem, dels give et korrekt budgetmæssigt billede af forbruget.
- Den service, I yder over for borgerne er helt klart i top, det er hvad man hører alle vegne. Men vi har nogle interne udfordringer, som vi skal løse, siger Tove Christensen.

Og det er alle enige om. Den manglende lagerstyring giver sig nemlig udslag i en masse spildtid. Fx hvis der mangler betræk til madrasserne eller, når edb-systemet viser, at et hjælpemiddel er hjemme på hylderne i depotet, men i realiteten enten er udlånt til en borger, under reparation eller måske kasseret. Den varierede mængde af mange ens produkter gør det ikke altid nemmere at vælge det korrekte hjælpemiddel. Fx findes flere forskellige typer vekseltryksmadrasser, da hver terapeut, som bevilger dette hjælpemiddel, har sin favorit, og inden for rollatorer findes med og uden gummihjul med luft i. Også nødkald findes i adskillige versioner og kan også skabe forvirring hos hjemmeplejen…

Der er også en udfordring om at finde det korrekte sejl, som bruges til løft af borgeren, eller vendelagen, som er registreret udlånt hos en borger, fordi man typisk vasker emnerne sammen og dermed får byttet rundt på dem på plejecentrene, og det samme sker også med udlånte kørestole.

Depotmedarbejderne kan tydeligvis godt bruge de værktøjer og den viden, de har fået gennem Mere Vækst og Værdi og glæder sig til at få omsat den i praksis til en bedre hverdag for både borgerne og sig selv.

Visitation og Hjælpemidler, Vangen, Nykøbing, torsdag den 19. januar 2012

Kontakt Rundahl for mere information.